5. mar. 2019

#ScientistSuperhero (7): "Jeanette er prøveklud på Dansk Center for Partikelterapi"

Man kan også finde ScientistSuperheros blandt helt almindelige mennesker.
Her er det Jeanette, som hjælper personalet på Dansk Center for Partikelterapi (Aarhus) ved at lade dem øve sig i at lægge de store "Hoved-/skuldermasker" på hende.

Når man er kræftpatient på Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) og skal modtage protonstråling, så er det meget vigtigt at man ligger helt stille.
Det svarer til at være til frisøren... hvis du danser frem og tilbage mens frisøren klipper dig, så risikerer du at frisøren klipper dig i øret.
Når protonkanonen på DCPT skal skyde sine protoner ind i folk for at ramme kræfttumoren, så er det vigtigt at patienten ligger helt stille, så protonenstrålen rammer lige dér hvor den skal.

DCPT er et nyt center og inden personalet kan tage kræftpatienter ind, som skal have lagt disse store hoved-/skuldermasker (patienter med kræft i halsområdet), så skal de øve sig på raske frivillige.
Se hvordan hoved-/skuldermaskerne bliver lagt.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar