1. jan. 2019

Det lignede magi

Indledning:
Mange gange kan vi få en følelse af, at noget er magisk eller måske direkte overnaturligt.
Tryllekunstnere, mentalister og illusionister er bl.a. gode til at spille på denne følelse. De laver noget foran vores øjne, som vi ikke føler, vi kan forklare fornuftigt. Det må være sand magi… Og fra tid til anden oplever vi ting i verden omkring os, som næsten virker helt uforklarlige.
Hvis vi omvendt kunne demonstrere alle funktionerne på en smartphone for en 900-tals viking, så ville vikingen helt sikkert også være overbevist om, at denne smartphone var trolddom og magi, selvom vi andre ville vide, at dette ikke var tilfældet.

Formål:
En væsentlig lærdom at give børn og unge mennesker, i forbindelse med naturvidenskab, er, at bare fordi noget ligner magi (overnaturligt), betyder det ikke, at det er magi. Det kunne jo også tænkes, at det bare var os, som ikke havde forklaringen. Denne lektion skal give eleverne en følelse af ydmyghed, overfor det de ikke kender til – og en forståelse af at kompliceret teknik kan ligne magi.

Den korte version:
Denne opgave er et simpelt ”tanke-overførelsestrick”, som vi med lidt list og snilde godt kan få mange til at tro er magi. Noget som de ikke kan forklare. Eleverne vil først opleve, hvordan to personer kan overføre tanken om et spillekort til hinanden. Og til sidst vil de lære, hvordan de selv kan gøre det, og skabe deres egne hemmelige kommunikationssystemer. Derfra kan læreren vælge at fortsætte ud af en eller flere tangenter, som har relation til emnet (se nedenstående idéer til tangenter).

Link til PDF-fil (undervisningsmateriale):
http://causasui.dk/Undervisningsmateriale/Det%20Lignede%20Magi_L%C3%86RER.pdf

21. okt. 2018

Science Casino - fra Mini Maker Faire 2018 (Dokk1, Aarhus)

Her er et lille uddrag fra de fire Science Casino seancer som blev afholdt på Mini Maker Faire 2018 i Aarhus.
Bliv inspireret til at afholde dit eget Science Casino med dine elever.
Læs mere om hvordan man laver et Science Casino ved at trykke dig ind på "Undervisningsmateriale" på denne side.



7. okt. 2018

Undervisningsmateriale: "Science Casino" (Eksperimenter uden kendt facit!)







Science Casino er en sjov, medrivende og anderledes måde at få eleverne interesseret i at lave eksperimenter...

Indledning
De fleste eksperimenter som udføres i skolens fysik-/kemitimer, er eksperimenter, hvor læreren allerede kender udfaldet.
Det kan enten være klassiske titreringseksperimenter, temperatureksperimenter eller eksperimenter om magnetisme eller væsker.
I virkelighedens, eller i videnskabens, verden er resultatet af et eksperiment for det meste altid ukendt. Humlen ved at lave et eksperiment er netop at afprøve noget nyt. ”Hvad sker der hvis…”
Billedresultat for roulette 00
Eksperimenter afviklet i folkeskolen har typisk ikke denne afprøvende vinkel. Nysgerrigheden omkring resultatet er her kirurgisk fjernet. Dette er en væsentlig mangel for helt at forstå, hvad et eksperiment er og hvorfor de kan være vigtige at lave.

Målgruppe:
Egner sig rigtig godt til en fysik/kemi time. Egnet til alle årgange.
Gerne mindre klasser eller mindre hold.
25 elever kan blive problematisk at håndtere.

Formål med Science Casino:
For at komme ”back to basics”, så har eleverne brug for at mærke uvisheden, opdagelsesmomentet og nysgerrigheden ved at lave eksperimenter. ”Hvad sker der når man…?”
Science Casino handler om at lave simple (sjove og anderledes) eksperimenter, hvor resultatet ikke er kendt. Jeg vil gerne medgive, at det er udfordrende at konstruere eksperimenter, som vitterligt INGEN har prøvet før. Men pointen er mere at give eleverne en følelse af, at de givne eksperimenter er forholdsvis unikke.


Undervisningsmateriale
Tryk her