7. okt. 2018

Undervisningsmateriale: "Science Casino" (Eksperimenter uden kendt facit!)







Science Casino er en sjov, medrivende og anderledes måde at få eleverne interesseret i at lave eksperimenter...

Indledning
De fleste eksperimenter som udføres i skolens fysik-/kemitimer, er eksperimenter, hvor læreren allerede kender udfaldet.
Det kan enten være klassiske titreringseksperimenter, temperatureksperimenter eller eksperimenter om magnetisme eller væsker.
I virkelighedens, eller i videnskabens, verden er resultatet af et eksperiment for det meste altid ukendt. Humlen ved at lave et eksperiment er netop at afprøve noget nyt. ”Hvad sker der hvis…”
Billedresultat for roulette 00
Eksperimenter afviklet i folkeskolen har typisk ikke denne afprøvende vinkel. Nysgerrigheden omkring resultatet er her kirurgisk fjernet. Dette er en væsentlig mangel for helt at forstå, hvad et eksperiment er og hvorfor de kan være vigtige at lave.

Målgruppe:
Egner sig rigtig godt til en fysik/kemi time. Egnet til alle årgange.
Gerne mindre klasser eller mindre hold.
25 elever kan blive problematisk at håndtere.

Formål med Science Casino:
For at komme ”back to basics”, så har eleverne brug for at mærke uvisheden, opdagelsesmomentet og nysgerrigheden ved at lave eksperimenter. ”Hvad sker der når man…?”
Science Casino handler om at lave simple (sjove og anderledes) eksperimenter, hvor resultatet ikke er kendt. Jeg vil gerne medgive, at det er udfordrende at konstruere eksperimenter, som vitterligt INGEN har prøvet før. Men pointen er mere at give eleverne en følelse af, at de givne eksperimenter er forholdsvis unikke.


Undervisningsmateriale
Tryk her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar