14. apr. 2018

Tænk-Selv-Opgaver#1 (Undervisningsmateriale)

Til alle jer dejlige folkeskolelærer, kommer her et bidrag til undervisningen.

Nedenstående (gratis) PDF-fil er en "tænk-selv-opgave", der handler om at få eleverne til selv at opsøge svar og være kritiske omkring spørgsmålets formulering, samt de kilder svaret findes i.

Elevens eksemplar:
http://causasui.dk/Undervisningsmateriale/T%C3%A6nkSelvOpgaver1_CausaSui_ELEV.pdf


Lærerens eksemplar:
http://causasui.dk/Undervisningsmateriale/T%C3%A6nkSelvOpgaver1_CausaSui_L%C3%86RER.pdf



Målgruppe:
6. til 10. klasse
Kan bruges som del af et undervisningsforløb i fx dansk, samfundsfag, filosofi, orientering eller som vikarmateriale. Spørgeskemaet kan fungere som lektier eller som arbejde i klassen. Ved arbejde i klassen får eleverne 25-45 minutter, til løse så mange opgaver som de kan. De sidste 20-45 minutter er fælles gennemgang, snak og drøftelser omkring spørgsmålene, elevernes svar og hvordan svarene blev fundet.
Opgaverne kræver en lærer med en god grundviden om samfund og verden, m.v. som kan udfolde denne viden i samspil med eleverne.

Formål med opgaverne:
Eleverne styrkes i at tænke selv og selv finde svar på spørgsmål. Et spørgsmål er ikke ”bare et spørgsmål”. Spørgsmål kan være formuleret mere eller mindre uheldigt og dette er en vigtig indsigt at give børn.
Et svar er ligeledes ikke ”bare et svar”. Der er forskel på kilder, deres troværdighed og mange gange er der ikke et simpelt svar til et spørgsmål. Med disse opgaver kan læreren folde verden/samfundet og idéen om kildekritik ud for eleverne og i bedste Sokratiske stil udfordre deres tænkeevne.
Spørgsmålene skal give eleverne en evne til selv at opsøge svar og viden, samt plante en grundlæggende sund skepsis i børnenes hoveder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar